Find en institutions hjemmeside


Grænsegænger

Information til grænsegængere der påbegynder nyt arbejde i Danmark

Skat
Efter at have fået arbejde i Danmark skal man have et CPR-nr. Det fås ved henvendelse til Skattecenteret i Tønder. Pas og et bevis på ansættelsen skal medbringes. Derefter vil der blive udstedt et CPR-nr. og et skattekort.
Klik her for at hente blanketten til anmodning om cpr. nr.

Personer der er gift skal - for at få et større månedligt fradrag - medbringe en kopi af vielsesattesten.

For yderligere information kontaktes Skattecenteret i Tønder på 72221818.

Sygesikring
Alle der er tilmeldt de sociale sikringsordninger i Danmark, har mulighed for at benytte både det danske sundhedsvæsen og sundhedsvæsenet i det land, hvor de er bosiddende.

Hvis ægtefællen ikke har arbejde, er han/hun og eventuelle børn også forsikret via arbejdstageren. Børn og ægtefælle kan dog kun benytte sundhedsvæsenet i bopælslandet.

Det gule sygesikringsbevis, der fremsendes som bevis for sygeforsikring i Danmark, skal forevises ved enhver henvendelse til det danske sundhedsvæsen. Beviset er ligeledes gyldigt som rejsesygesikring (pjece vedrørende reglerne herfor kan afhentes i Borgerservice).

Børneydelse
Personer, der er omfattet af den sociale sikring i Danmark, vil eventuel være berettiget til børneydelser, der udbetales til børn under 18 år.

Dagpenge
Der er ret til sygedagpenge i Danmark, hvis man har været beskæftiget alle dage i de sidste 13 uger før 1. sygedag og i den periode været beskæftiget i mindst 120 timer - heri medregnes også beskæftigelse i bopælslandet. Som beskæftigelse medregnes også den tid, hvor der evt. har været udbetalt understøttelse fra en arbejdsløshedskasse.

Der er endvidere ret til dagpenge fra kommunen i forbindelse med barsel og adoption. Også her skal beskæftigelseskravet være opfyldt.

Sociale pensioner
Retten til dansk pension er som hovedregel betinget af dansk indfødsret. Der optjenes ret til dansk pension i perioden mellem det fyldte 15. år og 65. år.

Kravet om dansk indfødsret kan dog fraviges, såfremt der i optjeningsperioden har været beskæftigelse i Danmark i sammenlagt mindst 1 år.

Dokumentation for dansk beskæftigelse skal fremvises af ansøgeren.

Fuld dansk pension udbetales efter 40 års beskæftigelse i Danmark. Hvis der ikke er ret til fuld dansk pension fastsættes pensionen forholdsmæssigt efter den danske beskæftigelsestid.

Senest redigeret af webredaktør den 05-03-2010

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post
skybrud.dk
.