SIDSTE NYT
Flere veje saltes - hjælp smeltevandet på vej
Du kan hjælpe smeltevandet væk fra vejbanen, hvis du graver sne væk fra rendestensristen.
Sneplovene har skrabt masser af sne væk fra kørebanerne, og sneen ligger derfor mange steder i dynger langs vejkanten, cykelstier og fortove. Når sneen smelter under tøvejret, løber smeltevandet ud på vejbanen, fordi rendestensristene er dækket af sne.
Hvis man som husejer ved hvor rendestensristen befinder sig under snemængderne, kan det være en stor hjælp til selvhjælp, hvis man graver risten fri af sne. På den måde kan smeltevandet hjælpes på rette vej, så knap så meget vand på vejbanen fryser til is, når frosten atter sætter ind.
Nu saltes der også på B og C veje
Siden vinteren for alvor satte ind i slutningen af december, har vejrsituationen og mangelen på salt gjort, at glatførebekæmpelsen har været koncentreret om de såkaldte A-veje, som er de mest trafikerede veje i kommunen.
De seneste dages vejrlig betyder, at kommunen nu har kunnet sætte ind med saltning flere steder. Vintertjenesten har således brugt natten mellem onsdag og torsdag til at salte samtlige veje i Aabenraa Kommune i kategorierne A, B og C.
A-vejene er de mest trafikerede og har dermed størst prioritering, mens D-vejene er lokale villaveje og veje på landet, som kun ryddes og glatførebekæmpes, når mandskab og materiel er til rådighed og når A, B og C-vejene er farbare.
Klik på kortet i højre kolonne og se en detaljeret oversigt over de forskellige vejkategorier i kommunen.
25. februar 2010
Den aktuelle vintersituation gør, at Aabenraa Kommune har alt disponibelt mandskab og materiel ude for at rydde sne på kommunes veje. Herunder eksterne vognmænd og gummigede, som kommunen har indlejet.
Aabenraa Kommune er imidlertid nødt til at prioritere vejnettet ud fra hensyn til mandskab, materiel og budget. Vintertjenesten foretages derfor efter et vedtaget vinterregulativ hvor alle kommunens veje er inddelt i serviceklasserne fra A til D.
A-vejene er de mest trafikerede og har dermed størst prioritering, mens D-vejene er lokale villaveje og veje på landet, som kun ryddes og glatførebekæmpes, når mandskab og materiel er tilrådighed og når A, B og C- vejene er farbare.
Derfor appellerer Aabenraa Kommune til borgere, som bor ud til D-veje om at have tålmodighed med vintertjenesten og sneploven.
Kommunens vintertjeneste får i denne tid rigtigt mange borgerhenvendelser, primært fra beboere på D-veje. P.t. er det ikke muligt for kommunen at besvare alle henvendelserne enkeltvis.
Når vinteren er overstået vil vintertjenesten og vinterregulativet blive evalueret sammen med Teknik- og Miljøudvalget.
NÅR VINTEREN KOMMER
Trafikken skal sikres i forbindelse med glat føre og snefald. Det sørger Aabenraa kommune for og grundejerne skal hjælpe til i mindre omfang.
Kommunens indsats og grundejernes forpligtigelser er beskrevet i kommunens regulativ for renholdelse og vintervedligeholdelse.
Vinterregulativ med bilag, se i højre side
KOMMUNENS OPGAVER
Det tilstræbes at overordnede veje med afgørende betydning for fjern- og nærtrafik samt primære hovedstier holdes farbar uden væsentlige gener døgnet rundt.
Øvrige veje med betydning for afvikling af lokaltrafikken og trafikerede stier tilstræber kommunen at holde farbare uden væsentlige gener i tidsrummet 07.00 - 22.00. Med undtagelse af en række vejstrækninger uden beboelse tilstræber kommunen at holde øvrige veje og stier farbare indenfor samme tidsrum, i det omfang der er materiel og mandskab til rådighed.
Inddeling af kommunens vej- og stinet i vinter-serviceniveauer kan ses på kort her på siden.
Se vinter-serviceniveaer, Bilag A og B
Zoom ind på kortet og se dit lokalområde.
(Stikort, under udarbejdelse)
NØDSITUATIONER
Falck, læger, hjemmeplejen, dyrlæger m.m. kan i nødsituationer rekvirere sneplovsassistance hele døgnet.
VEJ- OG VEJRSITUATIONEN
Lyt til Radio Syds morgenudsendelser. Oplysninger kan endvidere fås via Internet på adresserne
www.vintertrafik.dk
www.dmi.dk
HENVENDELSE
vedr. kommunens opgaver kan ske til kommunens vintervagt i tidsrummet 07.00 - 20.00 på tlf. nr. 28 99 35 96.
GRUNDEJERNES OPGAVER VED OFFENTLIGE VEJE
På fortov eller sti udfor ejendommen skal grundejeren:
• Rydde sne, umiddelbart efter snefald
• Gruse eller salte, når det er glat.
PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER I BYER OG BYMÆSSIGE OMRÅDER
Den enkelte grundejer har ansvaret for at holde fortove, kørebaner og stier ryddet for sne og glatførebekæmpe disse.
ER DU SOM GRUNDEJER I TVIVL-SÅ RING OG FÅ YDERLIGERE OPLYSNINGER HOS
Michael Erbs mer@aabenraa.dk telefon 73 76 77 75 mellem kl. 8.00 og 15.00.












